Match-making dag for GF1 elever og lokale virksomheder

*

Campus Faaborg, Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier, GF1 TECH – Byg & El
Foto: Andreas Bastiansen

*

Mød din kommende mester – sådan lyder titlen på eventet på Campus Faaborg for GF1 elever og lokale virksomheder.

Det sker onsdag den 31. august 2022 kl. 14-16 på Sundagervej 42 i Faaborg, hvor de nye GF1-elever på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier, som er bosiddende i Faaborg-området, får mulighed for at møde lokale virksomheder. Der er både elever fra den nye uddannelsesafdeling på Campus Faaborg samt elever fra de øvrige GF1-forløb i Svendborg.

Her er der mulighed for at matche elever med lærepladser på lokale virksomheder, så vores lokale elever kan uddanne sig i virksomheder i deres nærområde og dermed også sikre kvalificeret arbejdskraft lokalt.

Man har som lokal virksomhed mulighed for at få en lille stand på dagen, hvor mester, i følgeskab med en lærling, kan præsentere virksomhedens muligheder og byde de nye elever indenfor i et praktikforløb, som måske kan blive til en gensidig aftale om læreplads efterfølgende.

Det bliver forhåbentlig en givende dag for både GF1 eleverne, der kan bruge muligheden til at finde en virksom lokalt at være i í de 2×1 uges virksomhedspraktik, som de skal igennem i løbet af efteråret og for de lokale virksomheder, der er interesseret i at finde elever til deres virksomheder.