Lærlingeevents i Ringe og Faaborg

Vil du være en del af Fyns Fremtid? 🤩 Som ung i Faaborg-Midtfyn giver Fyns Fremtid dig lærepladsgaranti, hvis du uddanner dig som social- og sundhedsassistent, tømrer, murer, industritekniker, smed, elektriker, vvs’er, gastronom, skibsmontør, maler eller inden for landbruget✔ Så hvis du bor i Faaborg-Midtfyn Kommune, er du sikker på at kunne få en elevplads her i kommunen💪🏼😃✨

Til lærlingeevents kan du møde lokale virksomheder og andre unge, som er i gang med en af erhvervsuddannelserne. Kom forbi og få en snak om uddannelsen, arbejdet, jobmulighederne – og få gode input til både hovedet og maven💡🌭🤗 Rygtet går på, at man igen i år kan få en gratis bio-billet.

Det er gratis, der er ingen tilmelding og hele familien er velkommen!

🎬Du kan møde nogle af deltagerne fra sidste års lærlingeevent her👉🏼 https://www.youtube.com/watch?v=eALIGZ7N7SE

Hvor og hvornår

Den 25. januar 2023 kl.16-18 på Jeros, Nyborgvej 8, 5750 Ringe

Den 1. februar 2023 kl.16-18 på Eldan, Værkmestervej 4, 5600 Faaborg